Halsbånd til Chow-chow.


Hos os, begynder vi altid at træne den lille hvalp med den tynde ”udstillingsline”



Denne er praktisk, fordi hvalpen ikke lader sig irritere og forstyrre af linen.

Når hvalpen har fået linen på, bærer vi hvalpen ud og sætter den på jorden (ikke noget med at trække/hive i linen) og når det passer hvalpen at gå lidt rundt … ja så følger vi den, hvor den vil hen. Det er vigtigt at hvalpen ikke føler noget stramme, trække eller fastholde. Lad det være en positiv oplevelse for hvalpen at gå i line! Efter meget kort tid, kan man fint forsøge med små ryk, samtidig med man siger hvalpens navn i et glad tonefald. Protesterer hvalpen ved at sætte alle ”4 bremseklodser” i, fortsætter man lidt med at følge hvalpen. Det vil ikke vare længe, før hvalpen følger dig og den synes det er sjovt at komme på tur.
Sluttelig vil den komme springende, hver gang, du finder linen frem.

”Udstillingslinen” vil meget snart blive for upraktisk at bruge og er i øvrigt heller ikke særlig stabil på længere sigt, så jeg kan anbefale at skifte til et rundsyet halsbånd, totalt finpudset for tydelige sømme. Der findes flere forskellige typer af slagsen, men jeg benytter selv halsbåndet, som er vises herunder.





Halsbåndet fås i mange forskellige størrelser, så man kan vænne hvalpen til den type halsbånd, ret tidligt og ellers skifte, som hvalpen vokser til.

Når hvalpen trækker for meget … det vil sige, hvis hvalpen kommer meget længere frem, end dit venstre knæ, når det er forrest … giver du et lille ryk, så lænken i halsbåndet ”giver lyd” fra sig og du samtidigt giver kommandoen ”nej”.

Du kan også vælge et rundsyet kvæler læderhalsbånd også totalt finpudset for tydelige sømme.

Dog er der pelstyper (specielt meget ru/grove), der meget let knækker ved brug af dette halsbånd.

Husk i øvrigt, ALTID at vende dette halsbånd rigtigt! (Den løse ende, skal ALTID være øverst til venstre …. ALDRIG underst … der napper den og knækker pelsen)





Og husk … hunden skal ALTID gå i venstre side UANSET, hvilket halsbånd, du benytter til din hund!

tilbage