Er min chow med hvalpe?

af Hanne Fogtmann

Dette indlæg på hjemmesiden, er ene og alene mine egne erfaringer og behøver ingen kommentarer eller bemærkninger. Du kan bruge det, eller lade være!

Det er svært at slå fast, om en parring har givet "gevinst". Der kan gå temmelig lang tid inden man kan se, om tæven er med hvalpe. Nogle foreslår, man kan måle tæven om maven og på den måde fastslå om hun vokser, men det har nu ikke været effektivt nok for mig, da det er individuelt, hvor meget en tæve vokser under "graviditeten" og jeg har i hvert fald ikke kunnet bruge den metode. Heller ingen scanninger hos dyrlægen, har været sikre nok, for ofte må man betale for en scanning, der siger, der er hvalpe, men som i sidste ende kun er luft, men jeg har haft god erfaring ved iagttagelser af mine egne og andres drægtige tæver.

For at man skal forvente at få hvalpe, er det vigtigt, at tæven har en GOD LØBETID. Når jeg skriver dette, er det fordi, jeg ofte har oplevet hanner, være interesserede i parring, men ikke interesserede NOK. Deres halvhjertede forsøg giver sjældent hvalpe eller tæven er ikke i en GOD LØBETID og bliver derfor ikke drægtig. Ved en GOD LØBETID, mener jeg at tævens vulva, er meget hævet og mærker man efter i skeden, kan man mærke, hun er åben og lugter i øvrigt af fisk! Hanhunden er ellevild, for at komme til at parre. Ikke noget med leg og pjat (dette er dog en hel normal reaktion for både han og tæve, få dage før en egentlig parring kan foregå), det er lige på og hårdt ;o)

Har jeg på dette tidspunkt IKKE fået givet tæven ormekur, dropper jeg det helt, til hvalpene er gamle nok, til at få en kur, sammen med tæven!

Når tæven er parret, må hun gerne tisse, hvis hun har behov for det. Nogle mennesker tror, det er vigtigt, at placere en tæve, så hun IKKE kan foretage sine fornødenheder, og oven i købet placerer hende mere eller mindre stående med bagpartiet op og hovedet ned (ved inciminering) et sted mellem 10 og 20 minutter. Dette er noget sludder! Hanhundens sædceller kommer IKKE ud af urinvejene ;o)

Det er ikke unormalt, at en drægtig tæve, få dage efter en parring, kaster en smule op. Hun kan få nogle dages madlede eller det stik modsatte. Min erfaring er, at efter ca. 14 dage, har hun en øget trang til mad. Tævens pels bliver flunkende blank, lang og flot under hele drægtigheden.

3-4 uger efter parring, skal man være opmærksom på tævens udflåd. Dette gælder i øvrigt også selv om tæven ikke er parret/incimineret. Er udflåddet klart/rent, og er tævens vulva stadig hævet, er det gode tegn og alt er, som det skal være. Med tiden, kan dette udflåd blive meget sejt (hængende) eller helt forsvinde.

Bliver udflåddet derimod farvet eller ildelugtende, skal man straks gå til dyrlægen. Tæver er så forskellige af temperament, men jeg kender jo mine egne hunde, og de reagerer med et lidt iltert temperament, når de er drægtige. De fleste tæver bliver arrige på de andre hunde ret tidligt i drægtigheden. De tæver, der er irriterede på de andre hunde, kommer til at gå for sig selv, hvor de ellers under normale omstændigheder, går sammen med en han!

Fælles for de drægtige tæver er dog, de bliver meget mere "kælne", kræver mere opmærksomhed og følger mig, hvor de kan, og de fleste sover/hviler mere end tidligere. Efter 3-5 uger begynder fedtvævet omkring vorterne at vokse .. det kan næsten hænge som 2 tykke lange pølser under tævens mave. Mange tæver, begynder allerede på dette tidspunkt, at gå som om de vrikker med "bagdelen". Ca. 5-6 uger henne, begynder pelsen mellem bagben og mave at se lidt strittende ud … som om, pelsen er for lang eller sidder forkert og tæven begynder nu at øge sit omfang væsentligt. Jeg er ikke mere i tvivl .. tæven er tydeligt drægtig.