Pectus Excavatum - Svømmer

af Malene Hørby Oredsen og Holger Blom Davidsen

En stor tak til Malene Hørby Oredsen og Holger Blom Davidsen, for tilladelse til at benytte jeres artikel her på Dian Shan hjemmesiden. Malene og Holger, er opdrættere af labrador retrievere. Se deres hjemmeside på: www.partridge.dk.

En "svømmer", er en hvalp, som fødes med helt flad brystkasse, dens for- og bagben ligger ud til siderne, og den laver "svømme-bevægelser" med forbenene, for at komme frem - deraf navnet. Mærker man på ribbenene, krummer de ind mod rygsøjlen, og de mærkes derfor helt deforme. Den ser bredere ud end de andre hvalpe i kuldet, fordi den er mere flad, og den bliver mere og mere tallerken-formet, som dagene går. Lader man hvalpen være, vil den til sidst dø, da der efterhånden ikke er plads til de indre organer.

Har man ikke lagt mærke til "svømmeren" de første to-tre uger, opdager man det, når de andre hvalpe begynder at rejse sig. Svømmeren bliver liggende, løfter hovedet, men kommer ikke op at stå. Er man så heldig, at man i løbet af de første dage, kan se, man har en svømmer, går det hurtigere med at få hvalpen "rettet op".

Med Basse, opdagede vi det, da han var ca. 12 dage. Når man løftede ham op, strittede hans ben ud til alle fire verdenshjørner, og han lignede en, hvis krop var kørt over af en vejtromle. Vi fik gode råd af vores dyrlæge, som heldigvis vidste hvad vi talte om. Et af rådene var, at lægge ham på en pude med små flamingo-kugler. Det ville tage trykket af brystkassen, som jo ellers blev presset mere og mere ud, efterhånden som Basse blev tungere. Vi havde en af ungernes aflagte sækkestole, så den blev lagt i kassen, når han ikke skulle spise ved sin mor. Hver gang vi kom ud til ham, lagde vi ham på siden eller ryggen, og efter et stykke tid affandt han sig med sin skæbne, og sov en time eller to i den anviste stilling. I en af de amerikanske artikler, havde en opdrætter gode erfaringer med at lægge en masse legetøj i hvalpekassen. "Svømmeren" vil så lægge sig henover legetøjet. Også det, at lægge en skum-æggebakke-maddras under tæppet, var et af rådene. Så der lå Basse altså, sammen med resten af familien, på skum-madras, mellem alverdens legetøj, og ind i mellem i en sækkestol. Da hans søskende begyndte at stavre af sted, forsøgte han energisk at komme op på sine forben, og efter et par dage havde han fået styrket musklerne så meget, at han kunne sidde op i et par minutter, før forbenene igen gled ud til siderne. Hans største problem var nu at spise ved fadet, men vi fandt ud af, at hvis han blev sat med ryggen ind i kassens hjørne, fik han så megen støtte, at han kunne sidde og spise. Vejret var dejligt, så da de små skulle ud på græsplænen, skete der en stor forandring med Basses træning. I græsset gled hans ben ikke så nemt ud til siderne og kort tid efter småløb han hen over græsset, til stor morskab for alle. Da Basses ben stadig var temmelig langt fra hinanden, var der kun 2 cm luft under ham, så det så altså morsomt ud. Holger mente, at Basse mest af alt lignede en hvalp, der var punkteret. Han var ude at træne på græsset tre gange om dagen, og i løbet af en uge, var han lige så hurtigt på benene, som sine søskende.

Vi talte meget om, hvorvidt det kunne have indflydelse på hans hofter og albuer, og flere dyrlæger har udtalt, at det ikke ser ud til at "svømmere" får mere HD/AA end normale hvalpe.

Vi har også talt meget om, hvorfor der kommer en "svømmer" i et kuld, men det er der ingen, som kan forklare. Man har flere teorier, men ingen dokumenteret forklaring. En amerikansk opdrætter mener simpelthen, at hvalpen bliver født med meget bløde ribben, og fordi de er så bløde, bliver de hurtigt presset sammen, specielt hvis det er en meget stor hvalp. Opdrætteren havde gjort sig den erfaring, at hvis man opdagede det indenfor de første timer af hvalpens liv, kunne man kurere den på to dage, hvis man hele tiden lagde den på siden, og sørgede for at den blev hægtet på de øverste patter.

Basse stortrives nu i sin nye familie, og hans to storebrødre får ikke et ben til jorden, når først Basse ruller sig ud og fræser gennem haven med 200 km i timen. Hans brystkasse er fuldt udviklet, han er pt. fire måneder, og er en energi-bombe af den anden verden.

Vi håber, at andre vil få nytte af denne side, og har du evt. spørgsmål om det at have en "svømmer", vil vi gerne besvare dem, hvis det er muligt. Vi opdrætter labrador retriever, men problemet findes helt sikkert også hos andre racer.