Om ringtræning

af Hanne Fogtmann

Artiklen har været bragt i Dansk Chow Chow Klubs medlemsblad "Chow Chow" nr. 5/2008.

Ringtræning kan defineres på flere måder. Nogle mener, ringtræning, kun kan bruges for de hundeejere, der gerne vil udstille deres hund; måske fordi ordet i sig selv indikerer noget med en ring.

Man kan også vælge at se ringtræning i et andet perspektiv: en form for social/lydigheds og eller hvalpetræning med en god og sjov mulighed for "udvidet træning" ved deltagelse (med præmie/placering) på forskellige skuer.

Med dette som udgangspunkt, kan vi alle lære noget af ringtræningerne. Både vi og vore Chower, lærer at omgås andre hunde og mennesker og vi lærer vores egen hund at kende under eller i specielle situationer. Eksempelvis kan nævnes, vores egen reaktion over for en aggressiv hund, vores overraskelse/forskrækkelse over vores lille Fido`s angreb på Smut - han er jo ellers altid så sød - eller sådan har han aldrig gjort hjemme.

Vi kan også lære vores hund at gå pænt og hensigtsmæssigt, lære den, ikke at være bange eller udvise bedre tolerance over for andre mennesker, hunde osv. Ringtræning er alt i alt en god måde, at aktivere, øve og lære vores hund og os selv, hvordan vi bedst begår os mellem andre hunde og ejere. Ringtræning kan ikke sammenlignes med hvalpemotivation, men jeg er dog af den mening, at ringtræning er for ALLE, ung som gammel, hvalp eller voksen.

Peter L. Jensen har hidtil, været yderst velvillig til at vise, hvordan en Chow soigneres/børstes fra A-Z, så også her, er der en oplagt mulighed at lære noget for nye Chow/hvalpe ejere, og det er mit hidtidige indtryk, at både nye og øvede deltagere, har været yderst tilfredse med denne læreproces!

Jeg har ved flere lejligheder hørt sætningen: "Der er alt for mange deltagere til træningen … jeg kan kun komme ind til træneren 2 gange på en time".

Dette er slet ikke utænkeligt, når ringtræneren tager hensyn til hver enkelt hunds størrelse, alder, temperament og om det er nye eller øvede deltagere. Der skal som bekendt være plads til alle! Selvsagt er det ønskeligt, der er flere ringtrænere, specielt, når der er mange deltagende ejere og hunde/hvalpe på en ringtræning, men mig bekendt, har der været stor velvillighed fra en og anden, til at træne halvdelen af hundene, når det virkeligt har været nødvendigt.

Faktisk er det sådan, at træningen ikke alene består af, at være i ringen hos ringtræneren, hvor hunden får vist tænder, bliver mærket og følt på, (dette er et dumt udtryk, for naturligvis lader træneren hunden føle, at der af en fremmed føles efter bygning, styrke, muskulatur, hale og meget andet, så hunden vænner sig til berøringer fra en anden end lige ejeren selv) men i allerhøjeste grad også er en træning i at stå pænt, gå pænt, løbe pænt, koncentrere sig om ejeren, lære at vise tillid, så hunden ikke af bare frustration eller nervøsitet, knurrer, bider eller snapper efter mennesker eller andre hunde. Denne del er ikke kun gavnlig for udstillere, men så absolut også for nye hvalpe ejere, dyrlæger og familier med børn. Vi ved jo godt, at børn har fingrene alle steder - fx. i munden på hunden, trækker i halen og rykker i pelsen.

Som ejer, deltager man naturligvis for at lære noget og for at få en konstruktiv time for sin betaling. Det betyder jo så, at ejer selv er interesseret i at lære og hvis der opstår tvivl om HVORFOR, man skal gøre så eller hint, så kan man spørge ringtræner før eller efter træningen. Alfa/omega er, at man koncentrerer sig om sin egen hund, mens man udmærket kan følge andre træneres finesser og fejltrin og lære af disse under hele ringtræningen.

Det kan være svært for ringtrænere, at bede folk undlade samtaler under træningen, men sådanne er forstyrrelsesmomenter, som i sidste ende er tidsrøvende og temmelig ærgerlige for seriøse trænere og ringtræner.

Efter ringtræningen er der mulighed for fælles kaffebord, hvor der er rigelig tid til at spørge om stort set alt vedr. Chowen, lave oplæg til debatter og god anledning til at komme med forslag til evt. arrangementer i forbindelse med ringtræningerne. Egentlig er det jo kun fantasien, der sætter grænserne, og som Preben Krog skrev i 2007`s sidste Chowblad: Vi ønsker alle en klub, der favner bredt, hvor vi kan samles om vores store lidenskab Chow Chowen. Og om vi er opdrættere, udstillere eller "bare" elsker vores egen lille kælepot derhjemme, er faktisk uvedkommende for at få snakken i gang.

Diskussioner/debatter er lærerige - så længe vi ikke laver personlige angreb!

Vi kan diskutere gode råd om det at udstille, eller aftale en mere konsekvent ringtræning, vi kan debattere for eller imod lette/tunge Chower, diskutere, om købere nu også har sat sig godt nok ind i, om Chowen nu også svarer til evt. købers behov eller om de burde overveje en anden race pga. manglende forståelse for netop Chowen - eller skal vi forsøge foredrag om alternative behandlingsmuligheder osv.? Alt sammen med respekt for hinandens holdninger, hvilket ikke må forveksles med bred enighed under en debat/diskussion.

Det samme gør sig gældende, når nye Chow/hvalpe ejere, har gjort sig tanker om at udstille deres hund/hvalp. Så er der ingen grund til at jeg skræmmer disse, ved at fortælle historier om forfærdelige, stressende og ubehagelige udstillinger. Man kan vælge at undlade at udtale sig eller ganske enkelt være positiv over for den nye. Det kan jo godt være, det kun var mig, der havde en dårlig oplevelse af udstillingen, mig der var nervøs/stresset, eller at det var mig, der ikke formåede at udstille, så min hund vandt, hvad jeg selv kunne finde tilfredsstillende. Måske havde jeg selv eller min hund en dårlig dag, måske havde dommeren ikke samme mening, som jeg? Det er vigtigt at holde sig til facts, når man fortæller nye hvalpe ejere om det at udstille. Udstilling er som sport - enten kan man lide det, eller også kan man ikke. Det er ikke unaturligt at være nervøs/stresset ved udstillinger, men sådan er det med alle konkurrencer, og vigtigst er det, jeg tager min samme pæne hund med hjem, som jeg ankom med.

Facts er, at mange hundeejere kan lide at udstille, når det først er afprøvet. Vi kan alle hjælpe nye hvalpe købere/ejere på vej, hvis de har lyst at prøve at udstille, og det bør vi gøre på bedste vis.

Først efter endt udstilling, kan man vurdere om, det er noget man har lyst til eller ikke. Har man besluttet ikke at udstille, er det ikke noget, man hverken skal forsvare eller forklare! Det er en beslutning eller en holdning man nu engang har taget, så længere er den ikke!