Mælkekirtelfeber
af Hanne Fogtmann
Artiklen har været bragt i Dansk Chow Chow Klubs medlemsblad
"Chow Chow" nr. 3/2009.
17. december 2008
Efter 2½ døgn med udblokningsveer, kørte
jeg med Lady til dyrehospitalet i Viborg. Noget sagde mig, at
fødslen ikke gik helt, som den skulle. Lady blev scannet
og 5 hvalpe kunne tydeligt ses, med helt normale hjerteslag,
på efterfølgende røntgenbilleder, kunne
vi tydeligt se, at den hvalp, der ville komme først,
vendte forkert.
Jeg valgte at blive på dyrehospitalet, så jeg ikke
risikerede at sidde med en død hvalp, fordi den vendte
forkert eller fordi jeg manglede kyndighed til at få den
ud hurtig nok. Hvalpen sad som frygtet fast og heller ikke dyrlægerne
formåede at redde den. Hjemme fik Lady yderligere 4 hvalpe,
stort set uden problemer.
23. december 2008.
Tidligt oppe, åbnede for Chowerne så de kunne komme
ud, lufte Dina med hvalpene og finde mad til Lady, som lå
lige ved siden af vores seng med sine hvalpe. Lady var glad
som altid og spiste med god appetit sin mad og blev derefter
luftet, som hun plejede. Med det samme hun kom ind igen, lagde
hun sig og nussede hvalpene og lod dem die. Alt var som det
plejede.
Senere på dagen, bemærkede jeg, hun gik med halen
nede, men dog ikke noget bemærkelsesvis negativt - bare
sådan - lidt kedelig. Da jeg nussede hende, løftede
hun omgående halen og så helt tilpas ud, men da
jeg lige som kørte hånden under maven, blev jeg
meget overrasket over, at den ene side af brystvævet,
var meget "tungt", hvilket det ikke havde været
tidligere. Hvalpene diede jo ellers overalt, så der var
ingen grund til at tro, de ikke havde tømt patterne i
den hævede side - eller var der?
Jeg tog Lady med ind til hvalpene og hun lagde sig, som hun
burde, men hvalpene ville slet ikke die af de hævede patter.
PANIK - hvad var nu det? Temp. 41.
Jeg fik fat i en dyrlæge og fik lov at komme med det
samme. Dyrlægen konstaterede mælkekirtelbetændelse
(yverbetændelse), hvilket jeg aldrig tidligere har hørt
om hos en hund. Ved mælkekirkelbetændelse foretager
dyrlægen en generel undersøgelse af tæven,
og fokuserer især på livmoderen. Det sker ind imellem,
at tæver har en tilbageholdt moderkage samtidig med mælkekirtelbetændelse.
Da Lady virkede som om, hun væskede bagud, fik hun en
vestimulerende sprøjte, for at afbøde en evt.
livmoderbetændelse.
Dyrlægen viste hvordan jeg skulle "malke" Lady,
give hende varme omslag og så skulle hun have 1½
Clavubactin tablet 2 gange dagligt. Efter at have "malket"
Lady i 1½ time uden nogen form for aflastning på
Lady, men der i mod en fornemmelse af at "mase" brystvævet
i stykker, hentede Kaj en rigtig brystpumpe, hos nogle bekendte.
Det hjalp en anelse efter yderligere 1½ times malkning.
24. december 2008
Lady's ene side er tyk, varm og udspændt. Dyrlægen
sagde at penicillinen stadig virkede, og at der ikke var andet
at gøre, end at fortsætte med de varme omslag og
prøve at få mælken ud. Hele brystvævet
"skvulpede" og Lady ville hverken spise eller drikke.
Huden i hele brystvævet væskede og lignede noget,
der kunne sprække når som helst.
Kaj ringede til FALCK og spurgte om man kunne leje en elektrisk
brystpumpe … til hund. Pigen i den anden ende svarede,
man kunne bruge den til hvad man ville! Pumpen virkede sikkert
efter hensigten, men da betændelsen virkelig havde gjort
sit indtog, var "mælken" så tyk, at det
var umuligt at suge noget ud. Lady ville ikke ud, men tog sig
af hvalpene, som hun plejede. Hun ville helst ikke flytte sig
og når hun var tvunget til det, virkede hun meget svag.
25. december 2008
Lady virkede en anelse bedre, måske fordi der er kommet
en dyb revne, hvorfra der sivede materie. Ved tryk, væskede
det med mere betændelse - ækelt og ildelugtende.
Da jeg var i tvivl om det var rigtigt, at lade hvalpene die
hos hende, lod jeg "Dina" være hos hvalpene
og kørte til dyrlægen igen. Temp. 39.5.
Hvalpene kunne aflastes hos Dina og med modermælkserstatning,
men hvis Lady selv ville være hos hvalpene, skulle jeg
ikke skille dem.
Hvalpene dier hos Dina
26. december 2008
Revnen er blevet et HUL, som i den grad var ildelugtende og
som væskede enormt. Jeg talte med dyrlægevagten,
som sagde, at kroppen nu udstødte dødt brystvæv.
Lady havde det bedre og ville ud, men nægtede pure at
drikke og det eneste hun fik at spise, var den smule leverpostej,
som blev tvunget i hende sammen med pillerne. Om eftermiddagen
hang pludselig en god håndfuld rå kød ud
af bugen. Lady snaskede i det, og ærlig talt jeg blev
rigtig dårlig.
Tilbage til dyrlægen som efter en "sikkerhedsbedøvelse"
af huden omkring hullet og i det rå kød, fjernede
alt det døde hud og kød. Nu var der et stort hul,
som skulle gennemskylles mange gange dagligt, og kun kortvarigt
måtte fyldes med gaze med salve indholdende bla.a Sulfamethizol,
Cetylan og Glycerolmonostearat. Gaze måtte kun være
i hullet, hvis jeg synes, hvalpene var for voldsomme. Hullet
skulle hele inde fra.
Foruden Clavubactin tabletterne, skulle Lady nu også
have 5 Antirobe kapsler a 25 mg 2 gange dagligt. Senest i morgen,
SKULLE hun have drukket vand og spist ellers måtte jeg
indlægge hende på dyrehospital, så hun kunne
få drop. TAK SKÆBNE - hvorfor vente til i morgen?
Jeg kæmpede i forvejen en kamp om at få de piller
i hende, som var livsvigtige for hende.
Da vi kom fra dyrlægen, ringede jeg til et dyrehospital,
som selvfølgelig var tilføjet dyrlægevagten.
En vagtdyrlæge fra hospitalet kunne ringe mig op, når
han fik tid. Han ringede efter ½ time. Jeg forklarede
ham situationen - Lady skulle have drop med væske - jeg
havde ikke tænkt mig at "spille poker" med Lady's
helbred.
Han kunne godt se problemet, men pga. helligdagene og det manglende
personale om natten, ville der ikke være folk til at overvåge
Lady med droppet, når han selv var på sygebesøg.
Jeg kunne heller ikke få lov selv at sidde ved hende.
Jeg kunne henvende mig til et andet dyrehospital, temmelig langt
hjemme fra os.
Jeg havde dårligt lagt røret før han ringede
op igen. Han havde tænkt lidt over, at den anden dyrlæge
havde sagt "senest i morgen", så han ville foreslå
jeg lavede en blanding af "død cola" og vand
50/50. Selvom hun ville drikke vand, ville det alligevel ikke
være nok, for der ville mangle både sukker og salte,
når hun ikke havde drukket i flere dage. Hvis jeg havde
noget smertestillende, skulle hun have det. Jeg havde kun codymagnyl,
men det var fint med en halv nu, så kunne hun få
noget andet i morgen. Som sagt så gjort. Jeg fandt en
stor sprøjte og fyldte med colablandingen, og selv om
Lady pure nægtede at drikke, blev hun altså TVUNGET
- hovedet op, sprøjten langt ned i halsen og sprøjtede
blandingen langsomt ind, til jeg var sikker på, hun havde
sunket.
HURRA for en løsning - hvor simpelt kan det egentlig
være?
Lady blev både tørstig og sulten af colablandingen,
så hun spiste næsten 2 skiver rugbrød med
leverpostej og drak næsten ½ skål vand. Det
var NOK, sagde dyrlægen, da jeg ringede og spurgte ham,
hvor meget det var nødvendigt at drikke og spise. Jeg
skulle ikke regne med mere, for maven og kroppen skulle lige
vende sig til indhold igen.
27. december 2008 - Tidlig morgen
Vores faste dyrlæge ringede for at høre hvordan
det gik med Lady, og hun ville lige skrive Tolfedine, noget
smertestillende op, så jeg kunne hente det på apoteket.
Lady med hul efter fjernelse af dødt væv
Lady er helt feberfri, og har haft det superfint siden colaturen
og hun er ved at indhente de tabte kg igen. Hullet bliver dagligt
mindre og hun passer sine hvalpe upåklageligt. Jeg ønsker
ikke for nogen, at deres hund får mælkekirtelfeber
- det er det hidtil værste, jeg har oplevet.
|
|
